Danmark har mange problemer, men blandt de mest genstridige og alligevel mindst alment anerkendte, finder man IKEA. Denne svenske “møbel/indretnings”-kæde, der æstetisk voldtager adskillige tusinder om dagen, er ansvarlig for en forurening af ikke blot danskeres, men alle verdensborgeres individuelle smag. Og til trods for, at alle nogenlunde mentalt fungerende mennesker hader denne gul/blÃ¥ konforme kæmpekæde, sÃ¥ tvinges helt velfungerende mennesker alligevel i IKEA af én eneste grund: prisen. En pris det er lykkedes IKEA at presse til absolut minimum, fordi deres eneste materialer bestÃ¥r af smadrehugget bøgetræ fra SkÃ¥ne og tørrestativer i metal, der er “MADE IN CHINA”. En pris der yderligere kan presses i bund da IKEA, som møbelkædernes svar pÃ¥ Godzilla, udrydder alle andre alternativer og sÃ¥ledes skaffer sig selv monopol pÃ¥ al boliginventar.

Selve konceptet bag kæden kan man sige meget om, men man kommer ikke udenom, at det er gennemført. Konceptet med at hylde den fordummende manual går igen fra indgang til udgang i den store gul/blå betonklos. Man bliver næsten overrasket, når man efter 4 timers panisk søgen efter udgangen, får stukket en pølse og et brød i hånden og så ikke modtager en manual til hvordan man samler sin franske hotdog.

Den æstetiske katastrofe, som IKEA har udviklet sig til, skal hverken det svenske folk eller Ingvar Kamprad imidlertid klandres for. Nutidens IKEA er resultatet af en serie af ulykkelige hændelser og skræmmende gunstige markedskÃ¥r, der desværre vil resultere i en udryddelse af det almindelige menneskes smag og skaberkraft indenfor en overskuelig Ã¥rrække, hvis ikke der gøres noget. Hører man til den gruppe, der ønsker at stoppe kapitalismens nÃ¥desløse udnyttelse af det økonomisk pressede og smagsforvirrede individ, sÃ¥ starter kampen ved de firkantede gul/blÃ¥ cement-labyrinter, der er stemplet med det karakteristisk grimme “IKEA”-navn. Fra Ubbegavet.dk skal der derfor blot lyde et “TIL VÃ…BEN FOLKENS!”

Ja, sÃ¥ presses jeg igen ud i ligestillingsdebatten, men pÃ¥ en dag hvor halvdelen af befolkningen sættes til side til fordel for en “kampdag” uden ofre, føler jeg mig nødsaget til at komme med min uforbeholdne holdning. For hvad har en kampdag opkaldt efter det ene køn overhovedet med ligestilling at gøre? Hvordan kan man fejre ligestilling ved at hylde kvinder og glemme mænd?

Jo, selvfølgelig har kvindernes kampdag et historisk fundament der til en vis grad retfærdiggøre navnet, men er det ikke på tide at vi indser at ligestillings-kampen ikke skal kæmpes med kvinden alene i centrum? For selvom vi ikke kan benægte at det halter med kvindernes del af ligelønnen, så kommer vi heller ikke udenom at der mangler mandlige jordmødre, pædagoger og lærere. Kort sagt mangler vi at gøre op med at mænd ikke kan blive sygeplejersker og at kvinder ikke kan blive jord og betonarbejdere.

Så hvorfor kalder vi det ikke Ligestillingens kampdag? Det mest sexistiske ved Kvindernes internationale kampdag er vel næsten navnet. Ifølge en officiel rundspørge udført af mig, føler 100% af de adspurgte mænd sig tilsidesat alene på grund af det ekskluderende navn på kampdagen.¹ 100% af de samme adspurgte mener at der må foretages politisk handling på området.

Således må navnet på kampdagen følge trop med navnet på ministeriet for ligestilling. Indtil da må vi nøjes med endnu en sexistisk fejringsdag om året. Hurra!

¹ Rundspørgen inkluderede 4 adspurgte mænd.

Man ser det pÃ¥ SFs hjemmeside. Man hører det som undskyldning for diverse lovændringer. Sætningen brugt af de fleste partier pÃ¥ venstrefløjen, som argument for skattestigninger ersom regel: “de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.” Men er dette i virkeligheden en analogi der er helt fin i kanten? Biologisk set afgør testosteron-mængden i kroppen hvem der har de bredeste skuldre, og hvem er det der producerer mest testosteron: mænd!

Er der dermed tale om et regulært kønsdiskriminerende billedsprog? Spørger man undertegnede er der ingen tvivl, og selvom jeg tidligere er blevet kritiseret for at spilde for meget tid på eksempler på kønsdiskrimination, kan jeg ikke sidde denne lingvistiske åbenbaring overhørig. Hvordan kan de socialistiske partier, der ellers betragtes som de svages allierede, bruge et billedsprog der for det første umyndiggør kvinderne i Danmark, og for det andet argumenterer for en fordeling af arbejde der udelukkende har udseende som begrundelse?

Det moralsk forkastelige i denne analogi er næppe til at tage fejl af, men lad os for en god ordens skyld dvæle et  øjeblik ved de mulige konsekvenser hvis analogiens virkelige betydning resulterede i en tilsvarende politisk linje fra de socialistiske partier, der anvender denne vending. Først mÃ¥ nævnes den gigantiske mængde bureaukrati denne mÃ¥lestok for arbejdsfordeling ville medføre. Først mÃ¥tte skulderbredden identificeres og systematiseres, sÃ¥ledes at skovhuggeren fra udkants-Billund fik mere at lave end kontordamen fra Hvidovre. Herefter mÃ¥tte “den tungeste byrde” defineres og alle “byrder” sættes i system. Denne voldsomme datamængde og behovet for at definere “den tungeste byrde” ville sandsynligvis resultere i, at hele baduljen blev et diskussionsoplæg i Folketinget. I mellemtiden ville diverse lægehuse landet over blive tvunget til at forfordele gamle og syge, til fordel for raske mænd og kvinder der skulle have foretaget skuldermÃ¥l. Kort sagt ville en realisering af talemÃ¥den: “de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”, resultere i et Danmark i kaos!

Er det dette vi kan forvente fra den nye regering? Står Danmark overfor en forsætlig nedsmeltning, på baggrund af en konkret fortolkning af en analogi brugt af diverse socialistiske partier? Én ting står fast: denne fortolkning af analogien kan resultere i et lammet Danmark præget af ulighed på baggrund af udseende. Er det i virkeligheden dette SF og resten af ventrefløjen stræber mod?

En forhastet konklusion foretaget på baggrund af førende sociologers teorier, viser at mennesker der klarer sig godt i tests har lavere sandsynlighed for at blive ledere i samfundet. Omvendt har folk der klarer sig dårligt i tests større sandynlighed for at blive ledere i samfundet.

For at forstå dette må vi først forstå hvad tests er. Til dette bruger vi Niklas Luhmanns teorier. Han skrev i sin tid om tests:
“Test er instrumenter til at fastslÃ¥ et bestemt omfang af trivialisering. Et fremragende testresultat viser en fuldstændig trivialisering: Eleven er helt forudsigelig og kan lukkes ud i samfundet. Han vil hverken byde pÃ¥ nogen som helst overraskelser eller nogen som helst vanskeligheder.”

Med dette pÃ¥ plads kan vi altsÃ¥ undersøge hvad der skaber ledere. Om dette skrev sociologen Michel Crozier:“Herskerne er de mennesker, der formÃ¥r at handle ubundet, normfrit og dermed uforudsigeligt, samtidig med at de pÃ¥ normativ vis regulerer deres hÃ¥ndlangeres handlinger.” 

Altså er lederne de der handler uforudsigeligt mens de binder deres laverestående med forudsigelig adfærd. Denne viden kan lede til den tidligere omtalte forhastede konklusion som hermed kan offentliggøres på Ubbegavet.dk: tests træner de testede individer til forudsigelighed og dermed til at blive en forsvarsløs magtressource, som bagmanden bag testen kan benytte efter forgodtbefindende.

Denne konklusion må straks lede til bekymring for vore unges fremtid. Og dermed samfundets fremtid. Er tests uddannelsessystemets værktøj til at skabe en blind arbejdsressource der, uden at stille spørgsmålstegn, underlægger sig dette uddannelsessystem? Har vi her belyst en massiv skyggeside af vores danske demokrati. Er vi blot brikker i et spil, trænet gennem tests til blindt at adlyde det system der trænede os til at vide, at to og to giver fire? Og er den eneste måde at undgå denne slavebundenhed, opnå lederstatus og succes, så at bryde med uddannelsessystemet der i højere og højere grad benytter sig af tests? Én ting er sikkert: sociologerne Luhmann og Crozier fandt deres teorier for længe siden. Hvorfor stilles der ikke i højere grad spørgsmålstegn ved brugen af tests i undervisningen?

Ubbegavet.dk har hermed endnu engang skabt en sprængfarlig, urimeligt forhastet konklusion: tests gør dig til en hjernevasket slave af et samfund der kun vil udnytte dig!

I løbet af en ung mands 18. leveår modtager han et brev. Et brev fra Det Danske Forsvar der kan have inflydelse på den unge mands senere livsforløb.

Det mest kritisable i ovenstående sætninger er brugen af ordet: mand. Hvis vi levede i et samfund hvor mænd og kvinder virkelig var lige så ville dette ord være skiftet ud med: person. Det gør vi imidlertid ikke. I 2011 lever vi stadig med et system der bygger på normen: kun mænd kan forsvare deres land. Det er vel næppe en særlig opdateret og retfærdig overbevisning overfor hverken kvinder eller mænd. I et samfund der gav stemmeret til kvinder for snart 100 år siden lever vi stadig med en uudtalt tro på at kun mænd kan håndtere et gevær!

Vi lever også i et samfund der tror militær værnepligt er nødvendig for landets overlevelse. Men hvis vi ser realiteterne i øjnene så er det 66 år siden Danmarks territorier var direkte involverede i faktisk militær konflikt. Regeringen standsede som bekendt relativt hurtigt modstanden mod tyskerne dengang, og der var således ikke megen gavn af den eventuelt aftjente militære værnepligt.

Hvis vi vil ændre denne praksis til én der i højere grad tjener landet og ligestillingen foreslår undertegnede følgende 3 punkter til overvejelse:

1. Ligestil de værnepligtige (det mest simple trin)

2. Gentænk indholdet af værnepligten og afskaf den militære del.

3. Overvej eventuelt hvordan det nytænkte indhold kan indbygges i det allerede eksisterende uddannelsessystem. På den måde opfattes indholdet ikke som et, fra Forsvarets side, påtvunget uddannelsesforløb.

Det er nødvendigt at vi tager debatten om værnepligten fordi den på nuværende tidspunkt er en statsstøttet diskriminationsproces med et irrelevant indhold, der på ingen måde stemmer overens med det effektive og funktionelle demokrati vi ønsker at kalde Danmark. Det er ikke en uoverskuelig debat og den kan passende anspores med indførelse af punkt 1 på ovenstående liste.

Den første kamp Forsvaret burde tage er kampen mod diskrimination!

Siden menneskets oprindelse har der eksisteret en fejlagtig antagelse. Troen pÃ¥ at man som menneske kun kan være ét sted pÃ¥ én gang, er omsider blevet modbevist! Løsningen pÃ¥ mysteriet skal findes i en mere præcis definition af termen “sted”. Da bÃ¥de kontinentet Afrika og én cm² kan defineres som et “sted”, er det nødvendigt at bringe sætningen:” man kan ikke være to steder pÃ¥ én gang” op til revision. Følgende illustration viser tydeligt denne pointe:

Som set af ovenstående er det altså muligt at være uendeligt mange steder på én gang. Det kommer nemlig fuldstændig an på definitionen af stedet. Er der tale om én m² eller 1.000.000 mm³?
Således kan Ubbegavet.dk i dag afkræfte denne upræcise talemåde og rette en fejltagelse så gammel som menneskets historie. Man kan være flere steder på én gang!

Den seneste kontrovers omhandlende Troels Lund Poulsens spindoktors ageren i Helle Thornings skattesag, er et godt eksempel på en svækkelse af tilliden mellem danske borgere og folketingets politikere. (se evt. denne artikel:http://www.b.dk/politiko/eksperter-kraever-opgoer-med-spindoktorer)
Spindoktorerne er nemlig som sådan ikke nogen nyhed, men med demokratiet og den frie presse er deres rolle blevet langt synligere end den har været gennem tiderne.

Jeg vil vove den påstand at så længe magt over en majoritet har været samlet hos en minoritet, har rådgivere spillet en enorm rolle i udformningen af politik og handling i retning af implementering af politik. Således har alle magthavere fra Cæsar til Simon Emil Ammitzbøll benyttet sig af rådgivere eller spindoktorer eller hvad man måtte ønske at kalde dem. Faktum er at problemet, som er nævnt i ovenstående artikel, ikke blot bunder i at spindoktorerne spinder guld på statens regning. Spindoktorer har kun et job så længe folk som Troels Lund kan drage fordel af deres ansættelse. Og det kan de så længe de kan styrke deres magt ved brug af disse. Så længe der ved brug af spindoktorer er større mulighed for en bedre pensionsordning, implementering af partipolitik eller genvalg vil de blive brugt. Argumentet for at problemet ligger i det faktum at rådgiverne er statsbetalte, er altså irrelevant da spindoktorernes magtindflydelse er uafhængig af hvor lønchecken kommer fra.

Problemstillingen om spindoktorer er altså ikke blot noget der kan løses med en ændret ansættelseskontrakt. Det er en problemstilling der har indflydelse på hele vores demokratiske system, men at tro problemstillingen er ny, er naivt. Rådgiverne har bare haft nemmere ved at gemme sig end de har i dag.

Hermed del 2 af mine tanker fra omtalte kursus om sociale medier:

“While considering whether or or not social media is beneficial for an organization, we may reach the conclusion “yes” or “no”. The thing is that the question is whether we want to be a part and aware of our online image or not. Social media is there and no matter how much you might wish for it to disappear, it won’t. Using social media is the only way to show engagement and enhance the communication with the world outside the organization.

As mentioned in my earlier post not everything about an organization is beautiful and shiny. Therefore all of the experiences about and organization shared online will not be either. Nonetheless an organization cannot control the media and should therefore consider its role online as the role of a facilitator. Now how can an organization facilitate communication in a way that helps it reach its goals?

Applying the organizations knowledge is necessary. In every aspect possible, whether it be answers to questions from clients or general information about the organization, the organization should make sure that the most intelligent intelligence is applied. This means making sure that the person or group that knows most about the matter of the case should be used to inform the client about the matter. It is the organizations role as a facilitator to make sure that this information is applied so that the link between organization and client is established in a way that maximize the value of the intelligence exchanged.

Not all the best information comes from within the organization though. People that are or have been interacting with the organization may have an interesting perspective to add to the flow of communication as well. In fact this knowledge might in fact show the results and possibilities of your organization in a way that would never have been possible if brought from an internal source!

This knowledge should never be considered less important and by acknowledging and encouraging it as an organization you greet new clients and show that their perspectives matter too. Of course not all perspectives from the outside are showing the organization in a bright and shiny light, but by acknowledging external perspectives and dealing with them you show a more true picture of your organization.

To sum up: social networks are unavoidable and by embracing external perspectives, whether positive or negative, the organization can present a more differentiated, honest and trustworthy image of itself.”

Jeg deltog i oktober i et kursus omhandlende sociale medier og organisationers brug af disse. Følgende er et uddrag af de tanker jeg gjorde mig undervejs. Del 2 følger snart.

“When a company or NPO deals with its clients/users through whichever media it may be it has to decide on the approach and appearance with which the company or NPO wishes to interact. Is the goal to maximize profit? If you are a company the answer is yes, but if you are an NPO the aim of your interaction cannot be profit. The aim therefore must be to obtain the goals of your organization.

A basic foundation for all communication is trust. In the NPO case trust is the belief that the organization is skilled and capable of achieving its goals. When dealing with potential clients via medias the NPO has to develop a recognition of trust from the potential client. Because trust is the base for all communication and because a potential client cannot become a client without communication, trust remain the most important thing to establish to obtain interaction.

No person is perfect. Nor is any organization perfect. Therefore when it comes to creating the public face of the organization it is important to recognize this fact. Addressing the flaws of your organization in public shows strength. It is showing that you are aware of the healthiness of your organization and it shows honesty which again develop the trust needed to engage into communication with a potential client. Of course you cannot sell a car by emphasizing the rust on the door and leave out the fact that it works perfectly. But rather than trying to hide something the customer will eventually find out about anyways, it shows honesty to address the negatives as well as the positives. That will not only enhance the chances of the current potential buyer to purchase the car but it will also enhance the chances that the current potential buyer tells future potential buyers about your fairness and honesty.

So by addressing the challenges of your organization you can improve the trust between your organization and the potential clients thus enhancing your chances of winning the clients and reach your organizations goals. And that is the core of the apple!”

I dag den 5. december 2011 går Ubbegavet.dk i luften! Bloggen præsenterer et varieret udvalg af videoer, artikler og billeder med relevans for dig der interesserer dig for det samme som undertegnede. Det vil sige: politik, kommunikation og vores samfund i det hele taget. Materialet vil desuden være tilføjet et skvæt veludviklet humor der kan bidrage med lidt spice.

Jeg ser frem til at dele mine holdninger og tanker med dig, kære læser!